Er du angst?

Kan du nikke genkendende til dette?

“Panikken og angsten hagler ind over mig. Mit hjerte banker, jeg er tør i munden. Mine hænder er svedige, benene svajer under mig. Det banker i mine tindinger. Jeg tror, at mit hoved skal eksplodere. Hele min krop gør ondt, hver en millimeter. Hovedet, der snurrer. Maven, der sitrer. Jeg skal kaste op. Jeg vil væk, men ved ikke fra hvad, eller hvor jeg skal løbe hen. Jeg føler mig som det mest ensomme menneske i hele verden. Hvordan skal jeg nogensinde kunne forklare andre, hvor ondt det gør inde i min krop? Hvordan skal jeg nogensinde beskrive følelsen af panik, når jeg inderst inde ved, at der ikke er noget at være bange for?  Jeg er fanget i min egen krop.”

Måske kender du også følelsen af:

• at leve livet i en osteklokke?
• at være væk fra dig selv og livet uden at vide, hvordan du skal komme tilbage?

og angsten for:

• at du er ved at miste kontrollen – at du er ved at blive psykisk syg?
• at du skal leve med denne følelse resten af dit liv?

oplevelsen af:

• at gå alene med angst uden at vide, hvordan du skal komme videre?
• at stå over for en skillevej, hvor du hverken kan gå til højre eller venstre.

Måske oplever du angst i mere difuse situationer og kender til angst for:

• ´ikke at være god nok´
• ´at sige og gøre noget, andre ikke bryder sig om´
• ´angst for at bryde dine faste rammer og gøre nye ting´.

Hvad er angst?

At være nervøs, at være angst og at være bange er en følelse, vi alle kender til i en eller anden grad. Angsten er et af menneskelivets grundvilkår, og vi kan ikke gå igennem livet uden at mærke den. Nogle bliver bange for edderkopper, flyveture, tordenvejr og højder. Nogle er bange for at være sammen med andre mennesker, for at handle, og nogle er bange for at dø. Vi bliver også bange og angste, når vi føler os truede på livet. Om det er en indbrudstyv, en overfaldsmand eller katten, der pludseligt og uventet væltede lysestagen, så er situationer som disse med til, at vi oplever frygt og angst. Vi bliver skræmte, vi ryster og får fysiske symptomer, som f.eks. åndedrætsforstyrrelser, koldsved og hjertebanken. Om situationer som ovenstående bruger vi mange forskellige beskrivelser, men ofte er det sådan, at ord og sætninger som angst, frygt og det ´at være bange for´ bliver brugt i flæng. På disse sider handler det om angsten, som i teorien adskiller sig fra frygten:

Frygten ses som en fare, der er synlig og kontant. For eksempel indbrudstyven, som står truende over for dig. Den bidske hund, som er ved at overfalde dig. Bilen, som nær havde kørt dig ned. Faren er reel, og der forefindes en aktuel trussel. Frygten knytter sig til noget nærtstående, en her og nu oplevelse.

Angsten beskrives som værende mere usynlig og ikke knyttet til noget håndgribeligt. Angsten er nærmere et produkt af vores psyke. Samtidig knytter angsten sig til noget i fremtiden!

Når du ikke forstår, hvorfor du er bange?

Angst er altså noget, som opstår inde i dig selv som et produkt af dine tanker og din psyke, og er ikke et produkt af en ydre trussel. Når du oplever angst, oplever du de samme kropslige symptomer, som hvis der stod en farlig løve foran dig, men i virkeligheden er der ikke nogen løve; faren er ikke reel. Derfor er det helt naturligt, at angst kan komme til at virke uforståeligt, både for omgivelserne men også for dig, der oplever angsten, når der ikke er en tilsyneladende fare i nærheden.

Angstens symptomer:

Når du oplever angst, er det helt normalt at opleve:

• Hjertebanken
• Hurtig vejrtrækning
• En følelse af at det er svært at trække vejret
• Trykken for brystet
• Svedeture
• Rysten
• Tørhed i munden
• Sitren i kroppen
• Kvalme og uro i maven – ondt i maven og nervøs mave
• Uvirkelighedsfornemmelse og osteklokkefornemmelse (en følelse af at være adskilt fra resten af verden)
• ‘Gummiben’ (du kan opleve, at det er svært at stå på dine ben)
• En sovende og prikkende fornemmelse i kroppen
• Muskelspændinger
• Rastløshed
• Anspændthed
• Koncentrationsbesvær

Forstå dine symptomer:

Det er vigtigt, at du forstår, at dine kropslige symptomer er helt normale reaktioner for en krop, der bliver bange.

Vi har alle et kamp/flugt-system, der bliver aktiveret, når der er fare på færde. Det er det system, du kender til, når du bliver bange. Dette system skal hjælpe din krop med at gøre klar til at kæmpe eller flygte. Det handler i virkeligheden om din overlevelse og er et ret hensigtsmæssigt system, når du står ansigt til ansigt med en helt reel fare.

• Dine muskler har brug for styrke, når de skal kæmpe eller løbe væk fra den forestående fare. Du har brug for mere ilt: Du trækker vejret hurtigere. (Den hurtigere vejrtrækning er med til, at du let kommer til at føle dig svimmel og får åndenød. Du kan også mærke smerter i brystet og få kvælningsfornemmelser.)

• Kroppen sørger for, at blodet føres til de store muskelgrupper, hvor der er mest behov for energien, når du skal kæmpe eller flygte. Hjertet banker hurtigere. (Det er derfor, du under et angstanfald kan mærke en sovende eller prikkende fornemmelse i huden og i fingrene og tæerne, da blodet føres derfra til de større muskelgrupper, som har mere brug for det. Når musklerne spændes for at gøre kroppen klar, mærker du muskelspændinger.)

• Mavesæk og tarm får tilført mindre blod. (Det kan du mærke som kvalme og sommerfugle i maven.)

• Selve fordøjelsesaktiviteten nedsættes, så du ikke skal bruge unødig energi. (Spytsekretionen nedsættes i den forbindelse, og det er derfor, du kan opleve at være meget tør i munden.)

• Kroppen har brug for at komme af med overskudsvarmen. (Derfor vil du nemt komme til at opleve, at du sveder.)

Dine reaktioner er helt normale, men man kan på en måde sige, at du har dem i en ´forkert´ situation, når du har angst. Ment på den måde, at der ikke som sådan er en reel fare, men din krop og dit sind tror, at du står over for en fare.

Er du angst for angsten?

Angsten er så uforståelig og ulidelig, at bare det, at du oplever en lille fornemmelse af angst eller noget, der minder om angst, gør, at du nemt plages af frygten for et nyt anfald. Det kan være, at du i et indkøbscenter pludselig får det meget varmt eller oplever trykken for brystet. Kropsfornemmelser, som minder om tidligere anfald, kan være startskuddet til et nyt anfald. Du bliver angst for at få angst, bange for at være bange. Når du bliver bange for at være bange, er det klart, at du vil være opmærksom på alt, der minder om et angstanfald eller noget, der kunne udvikle sig til det.

En stor del af ubehaget ved angsten er alle de ubehagelige kropslige symptomer. Så det er helt naturligt, at du oplever en øget opmærksomhed på dine kropsfornemmelser, når du først en gang har oplevet angstanfald. Det siges, at folk, der lider af angst, er yderst sensitive overfor kropsfornemmelser. Jo mere overopmærksom du er på kroppens fornemmelser som f.eks. svimmelhed og øget hjertebanken, jo større chancer er der for, at dette sker, da du netop har opmærksomheden rettet derimod. Frygten giver nemlig blot nye kropslige fornemmelser, og du tænker hurtigt katastrofetanker om, hvad disse kan komme til at betyde. Du er nødt til at forstå, at frygten og alle disse tanker blot skaber nye anfald. De bliver hovedproblemet i panikangst. Dette kaldes for panikanfaldets onde cirkel.

Det er helt normalt, at en person, der lever med angst, meget hurtigt på baggrund af angsten for angsten kan opleve yderligere forstærket angst. Dette er en ganske naturlig tankegang, for det er netop denne, der er panikangstens liv. Uden denne ville angsten højst sandsynligt ikke kunne leve videre lige så intenst. En angst kan holde sig i live igennem mange år, blot på grund af angsten for angsten.

Jo mere bange du er for angsten, jo mere intens vil din angst føles. Jo mere modstand, jo mere angst!

Undgåelse og sikkerhedsadfærd.

Når du oplever angst, kan det komme til at forskrække dig så voldsomt, at du kan komme til at blive bange for at opleve angsten igen, og din adfærd kan være påvirket af, at du vil gøre alt for ikke at komme til at opleve angsten igen! Derfor oplever mange at blive fanget ind i et liv, hvor hele livet kommer til at dreje sig om at undgå angsten. Når fokus hele tiden handler om at undgå, kan angsten komme til at hæmme dig i at leve det liv, du så inderligt ønsker dig.

Når du oplever angst, er det helt naturligt, at du forsøger at undgå det, der skaber angst i dig.

Når du lider af socialfobi, kan det være, at du begynder at isolere dig, vælger vennerne fra og sofaen til. Ved panikangsten er det angsten og symptomerne, du bliver bange for, så derfor gør du alt for at blive væk fra de situationer, som kan skabe angst. Det kan være en togtur, en bytur med vennerne. Det kan være, du undlader at flyve eller at tage med til selskaber, der tidligere har gjort dig angst.

Når du undgår det, der kan skabe angst i dig, følger en umiddelbar gevinst i form af, at den værste angst forsvinder, og du oplever en midlertidig lettelse. Det synes temmelig forståeligt, at du ofte vælger den vej, hvor du tror, du kan komme uden om angsten, men det er vigtigt, at du ved, at denne adfærd kan have en konsekvens for dig på længere sigt i form af, at du ikke længere kan leve det liv, som du elsker, og som du gjorde førhen.

Nogle gange er det ikke muligt helt at undgå de steder og de ting, der vækker angst. I de tilfælde kan det være, at du måske i stedet for kommer til at benytte dig af en anden tryghedsskabende strategi. Sikkerhedsadfærden. Måske føler du dig mere sikker, når du har vandflasken eller mobiltelefonen med på køreturen? Du overbeviser dig selv om, at det kan gøre din angst mindre. At få dine forældre til at hente dig i stedet for at køre selv kan være et godt eksempel på sikkerhedsadfærd.

Med undgåelsesadfærd forsøger du at undgå din angst – med sikkerhedsadfærd forsøger du at minimere din angst!

Undgåelse og sikkerhedsadfærd hjælper dig i øjeblikket, men ikke på længere sigt!

Vær opmærksom på dette:

At benytte sig af undgåelsesadfærd og sikkerhedsadfærd synes at have langsigtede konsekvenser, som du ikke er bevidst om, når du står i situationerne. Først og fremmest lærer du ikke, at den pågældende situation ikke er farlig. Hvis du helt undgår og lukker dig inde, lærer du ikke, at du rent faktisk godt kan. Alternativt holder du dig selv fast i, at du kun kan klare situationen på baggrund af f.eks. dine forældre, der hjælper dig, eller ved brug af bog, mobiltelefon eller vandflaske. Disse strategier er med til at fastholde dig i din angst; du lærer ikke, at situationen ikke som sådan er farlig.

Har du mistet troen på dig selv?

Når du igennem længere tid oplever kun at kunne klare visse situationer med en eller anden form for hjælp, så oplever du meget nemt at føle dig utilstrækkelig. Selvtilliden lider et knæk, og det er svært at have tiltro til, at du kan klare tingene selv. Dette gør det også meget tydeligt, hvorfor angst og depression ofte følges ad. Det er ikke optimalt at leve sit liv så begrænset, så derfor, når du vælger at benytte dig af undgåelses-og sikkerhedsstrategier, lurer depressionen lige om hjørnet. Samtidig med at du helt alene sørger for at holde din angst ved lige.

Har du brug for hjælp til at tackle din angst?

Prøv nu det næste minut at gøre alt for ikke at tænke på en lyserød flodhest?

Hvad oplever du?

Hvis du er ligesom de fleste andre mennesker, vil du opleve, at jo mere du kæmper for ikke at tænke på en lyserød flodhest, jo flere flodheste vil du se for dit indre blik. På mange måder er dette en ret uskyldig øvelse, i hvert fald når det drejer sig om lyserøde flodheste.

Men hvad tror du, der sker, når du fortæller dig selv, at du ikke må være angst?

Godt gættet! Du bliver mere angst.

Undersøgelser viser, at undgåelse fastholder i lidelse, hvorimod træning af at acceptere, møde og rumme har positive effekter på din angst, men ja, også på alt andet i livet, du har modstand på.

Få hjælp til at tackle din angst i bogen Mød din angst.

Er du træt af, at angsten har taget magten og styringen i dit liv, kan det være, at det er nu, det er tid til, at du skal tage magten tilbage. Det er tid til at ændre kurs – til at ændre dit forhold til din angst. I min bog MØD DIN ANGST giver jeg dig de redskaber, der skal til, for at du igen kan begynde at leve livet.  Du kan læse mere om bogen og læse bogens anmeldelser, hvis du klikker på billedet.