Må jeg virkelig det?

Må jeg virkelig godt være i et dejligt flow?

Må jeg virkelig godt … bare have det godt?

Altså ..

– når jeg nu for få dage siden fik meldingen – efter fire år, en hulens masse hormoner, 12 fertilitetsbehandlinger: Ikke gravid.

Selv med den absolutte bedste og top trimmet behandling. Så lykkedes det heller ikke denne gang.

kretivitet-og-skaberkraft

Indimellem er det næsten svært at være i mig selv – men det er kun, når jeg ser, at du har svært ved at rumme og møde mig i min situation.

Når du af kærlige og omsorgsfulde grunde kigger på mig med hundeøjne, hovedet på skrå og siger: “Ej, det må også bare være så hårdt” … Er du ikke dybt ulykkelig?

Så bliver jeg faktisk i tvivl … Skal jeg have det så hårdt …  i min situation? Er jeg forkert?

 

Det kan føles svært at være i mig selv, når du kigger på mig med medlidenhed … for jeg har det ikke på den måde … altså det jeg ser i dine øjne, når du taler til  mig. Jeg har det nemlig på trods af min situation … godt!

Jeg har næsten haft det svært med at sige: “Øh, jeg ved faktisk ikke om det er hårdt. Jeg er bare i det. Dag for dag flyder jeg med.”

Jeg dyrker ikke, at jeg er ufrivillig barnløs. Jeg er nemlig bare ikke blevet gravid endnu.

Jeg undlader at tage sorgerne på forskud.

Når jeg er ked af det, græder jeg …

Når jeg er frustreret, så går jeg en tur. Jeg tager til yoga. Jeg sørger for tid for mig selv.

Når jeg får for mange frygttanker, forbinder jeg mig selv til nuet. Jeg mediterer. Bevæger min krop.

Jeg sørger generelt for at være god ved mig selv.

For jeg er i en situation lige nu, som jeg ikke kan kontrollere.

Men …
Jeg kan kontrollere, hvordan jeg forholder mig til det.

Og jo, nogle gange ER det hårdt.

Nogle gange græder jeg.

Men det er ikke hele mig!

Jeg tager min skaberkraft og min kreativitet alvorligt …

og jeg når frem til svaret:

“Jo, det må jeg godt!” …  Jeg må gerne nyde. Jeg må gerne være i flow. Også selvom jeg står i en livssituation, jeg aldrig havde forestillet mig og ej heller ønsket mig.

Men det står klart for mig … at der er en underliggende forventning om, hvordan man tackler en situation som min.

Det er som om, jeg føler mig anderledes.

Og det tror jeg faktisk, at jeg er. En lille smule anderledes.

Men i virkeligheden, så ved jeg godt selv, hvad det handler om.

Mindfulness og tilstedeværelse i nuet har ændret mit liv. Det hjælper mig til at tackle mine af livets udfordringer.

Jeg har lært at glide med … og jeg har lært mig selv at tillade livet at være.

Og når jeg gør det, så opstår der plads til også at nyde flowet og alt det andet, jeg også har i mit liv.

Jeg er ikke kun ufrivilig barnløs. Jeg er også kreativitet og skaberkraft.

 

Er du også nysgerrig på at vide, hvordan mindfulness kan hjælpe dig i dit liv, så tilmeld dig POWERFLOW MENTORING. Jeg har nemlig gode spændende ting i vente indenfor de næste par måneder og så er du sikker på, at du er med, når jeg går mere i dybden med mindfulness og hvordan det kan hjælpe dig.

Mange kærlige hilsner Heidi … og en kæmpe tak til dig, der læser med.

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *