Åndedrætsøvelser
Brug dit åndedræt som anker
Som et skib indimellem støder ind i uvejr, i regn, torden og mørke, kan også du i perioder opleve uvejr. Eller rettere, jeg ved, det kan føles som et uvejr. Når følelserne raser. Som et skib har også du mulighed for at kaste anker for at have et holdepunkt.
Brug dit åndedræt som anker ved at trække vejret roligt og dybt ned i maven – igennem næsen. Prøv det i dette øjeblik.
En dyb vejrtrækning ned i maven og ånd roligt ud igen, gerne med ekstra fokus på udåndingen. Gentag dette nogle gange! – Og MÆRK!
Gentag dette nogle gange, måske 5-8 gange og lad åndedrættet falde tilbage til sin egen rytme.
Øv dig i at gøre dette flere gange om dagen. I begyndelsen kan det for nogle virke uvant og ubehageligt, men med tiden vil du kunne mærke en god effekt af denne øvelse.

