Jeg drikker rødvin hver eneste aften, for jeg kan ikke holde ud at tænke på, at jeg ikke er en god nok mor.
Angsten for ikke at være god nok og tankerne omkring dette gør så ondt at mærke på. I stedet for at forholde sig til dette, drikker du rødvin. Det tager den værste smerte i situationen. På længere sigt påvirker det rent faktisk din evne til at være mor.
På længere sigt kan adfærd som beskrevet ovenfor påvirke både humør, selvværd og selvtillid. Når du igennem længere tid ikke gør det, der er vigtigt og værdifuldt, kan det være medvirkende til en depression.
Du er nødt til at stoppe op og blive bevidst, hvis du vil ændre din automatiske uhensigtsmæssige adfærd.
Med mindfulness træner du din opmærksomhed og får mulighed for at bryde med ubevidste tanker, følelser og handlemønstre. Med mindfulness lærer du at vende tilbage til “dataplanet” – til det, der er “fakta”. Du lærer at se det, der ´er´, uden domme, vurderinger og fortolkninger. Du vil derfor blive trænet i at møde dine følelser og det, der er svært for dig, med et åbent bevidst nærvær, så du ikke længere behøver lade dig styre af den automatiske adfærd. Når du ikke længere skal frygte dig selv og dine følelser, giver det dig en mulighed for at mærke dig selv, dine ønsker og dine behov. Det giver en helt ny frihed, og du vil være i stand til at sætte sunde grænser for dig selv. I stedet for at reagere automatisk er der pludselig plads til at tage helt bevidste valg. Bevidste valg, der er i tråd med dig selv og dine værdier.

