Når pause får ny betydning
For præcis et år siden i dag var min familie og jeg samlet om min far, imens han tilsyneladende ubesværet tog afsked med livet og med os, der var omkring ham.
Det var en smuk dag, men også sørgmodig. En dag, der satte sit tydelige spor på mit liv og på 2014.
I dag her et år efter mærker jeg, at jeg er klar til at tage hul på et nyt år efter en lang juleferie. Startede dagen med en tilsyneladende tilfældig yogatime, men ikke helt tilfældig; den første efter en lang pause.
Året 2014, der begyndte med tabet af min far, fortsatte i et stærkt og imponerende tempo – og toppede med højdepunktet, da jeg fik udgivet MØD DIN ANGST I oktober.
Derefter måtte jeg sande, at jeg havde brug for pause og brug for at trykke mit liv lidt på standby. De pauser, jeg plejede at tage mig, føltes pludselig ikke længere som pauser. Jeg kunne ikke længere finde ro, hverken i mine meditationer, gåture eller yoga. Alt det, jeg plejede at elske, gav mig i en stund ingen næring.