Angstens kendetegn

Angstens kendetegn: Hvor ligger dit fokus?

Uanset hvilken form for angst, du oplever, vil du sandsynligt kunne genkende disse af angstens kendetegn:

  1. Du kan opleve fysiske kropslige fornemmelser som åndenød, hjertebanken, svedeture, uvirkelighedsfølelse og gummiben. I virkeligheden er det ”blot” kropslige symptomer, der viser, at dit kamp/flugtsystem er blevet aktiveret. Det bliver aktiveret automatisk, når der er fare på færde, og når kroppen tror, der er fare på færde.
  2. Du har mange negative tanker; tanker, der tænker det værste om fremtiden.
  3. Du smelter sammen med dine tanker. Tankerne ses ikke bare som tanker, de bliver nærmest til virkelighed: “Hvad nu hvis jeg besvimer”, “Er der mon noget galt med mit hjerte”, “Hvad vil de andre mon tænke om mig”
  4. Du kan blive fanget i undgåelse – og kontroladfærd. Angsten vækker så meget ubehag, at du kan få lyst til at trække dig. Du søger i sikkerhed eller forsøge at kontrollere situationen, så angsten ikke udvikler sig. Forsøger at slippe udenom den situation, der vækker angst.

Ønsker du at minimere angsten i dit liv, må du være opmærksom på angstens kendetegn.

Det er vigtigt, at du bliver opmærksom på graden af sammensmeltningen med dine tanker; hvor meget du tror på dine tanker – og graden af undgåelse og kontroladfærd, da disse punkter kan definere, hvor hæmmet du er af din angst, samt hvor meget din livskvalitet bliver påvirket.

Har du mange tanker, som du smelter sammen med og tror på – og deraf meget undgåelsesadfærd, vil det kunne forstærke din angst.

Kan du derimod blive opmærksom på dine tanker og øve dig i at gøre det, du er bange for, vil du måske opleve, som mange andre oplever, at angsten over tid vil kunne minimeres og for nogle helt forsvinde.

Angst behøver ikke definere dit liv. Det behøver ikke kontrollere dit liv. Du kan kontrollere, hvor du ligger dit fokus.

Hvad vil der ske, hvis du i stedet for at fokusere på det, der vækker angst …

Hvad vil der ske, hvis du i stedet for at fokusere på dine kropslige symptomer …

Hvad vil der ske, hvis du i stedet for at smelte sammen med dine tanker …

… øver dig i at nærme dig det, der vækker angst?

… fokuserer på det, der er vigtigt og værdifuldt for dig?

Vær åben … Og se, hvad der sker!

Du bestemmer dit fokus.

 

Ønsker du at lære at møde din angst, kan du finde redskaber i bogen: “Mød din angst”.

Angstens kendetegn

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *