Døden er ikke noget!

“Jeg er bare lige gået ind i værelset ved siden af. 

Jeg er mig, og du er dig. 

Hvad vi var for hinanden, er vi stadig.

Kald mig ved det navn du plejede.

Tal til  mig lige så ubesværet, som du altid gjorde. 

Brug ikke nogen anden tone, anlæg ikke nogen højtidelighed eller sorgfuld mine. 

Le som vi altid lo af ting, der morede os begge. 

Vær munter, smil, tænk på mig, bed for mig. Lad mit navn være lige så dagligdags, som det var. 

Lad det blive udtalt uden anspændelse, uden den mindst skygge over sig. 

Livet har lige så meget betydning, som det har har haft. 

Det der det samme, som det altid har været. 

Der er ubrudt sammenhæng.

Hvorfor skulle jeg være ude af sind, fordi jeg er ude af syne? 

Jeg venter på dig, i mellemtiden, et eller andet sted, lige i nærheden, rundt om hjørnet. “

Alt er vel.

Af: Henry Scott Holland 1847-1918. Præst ved St. Pauls Cathedral.

—-

Jeg finder fred i accepten.

Jeg finder fred inde i mig. Jeg læser ordene. Mærker genkendelsen glæde. Mærker at det er sådan, jeg har det. Indimellem tager sorgen og savnet mig – og jeg må græde.

Men når jeg har grædt, så ved jeg, at det er sådan, det hele forholder sig!

For alt er vel!

Lige så rigtigt som livet er. Lige så rigtig og lige så vel er døden.

Vi kan tænke meget om den. Vi kan synes den er tarvelig, urimelig og uretfærdig.

Den tager vores kære fra os og på et tidspunkt tager den livet fra os.

Og overlader vores kære med tomheden.

Ingen har i virkeligheden nogensinde lovet os noget.

Ingen har lovet os noget andet.

Når døden nu er som den er;

Så finder jeg fred i accepten.

I troen og viden om, at du min kære blot er lige inde ved siden af.

Vi er stadig, hvad vi også var for hinanden.

Vi taler stadig ubesværet.

Og nej, du er ikke ude af sind, blot fordi du er ude af syne.

Og jeg ved, du venter på mig, i mellemtiden, et eller andet sted i nærheden, lige rundt om hjørnet!

Alt er vel.

Døden er ikke noget