Skab tid til forandring
Husk at du skal prioritere din tid – og du skal tage dig tiden, hvis du ønsker at skabe forandring.
Det kan synes som et meget åbenlyst træk, men ikke mindre så er det bare ikke altid sådan, at vi nødvendigvis bruger tid på det, der er vigtigst! Dette skal vi nogle gange mindes om! For hverdagen går – og mange dage kører på automatpilot.
Prioritering og valg af tid er en vigtig faktor, når du ønsker at skabe en forandring.
Det kan være svært at skabe forandringer i livet, hvis ikke vi vælger at give det den tid, det har brug for.
For det første kan forandringer have brug for at lande – og derfor handler det også om de små processer, de små skridt du kan tage hver eneste dag!
Når små skridt skal tages, skal du også skabe dig tid til at tage dem. I en travl hverdag med mange projekter og hverdagsopgaver er det nogle gange nødvendigt, at vi vælger den opgave og det mål ud, vi føler er vigtigst i øjeblikket.
Har du valgt dine fokuspunkter ud?
… (og ja, husk nu; du behøver ikke fokusere på dem alle på en gang! Mærk lige efter en ekstra gang og fang den eller dem, der er vigtigst for i dag eller denne uge!)
Planlægning og forberedelse må der til!
Du kan ikke fylde vand i en fyldt spand! Du er nødt til at tømme spanden, så der kan blive plads til det nye.
- Overvej, om der er noget, der skal sorteres ud – vælges fra? Skab plads til det nye i dit liv
- Hvor vil du lægge din energi? Det handler om fokus. Hav fokus på, hvor du gerne vil hen – ikke hvad du vil væk fra.
- Skab et nærende fokus!
- Giv dig tid. God tid – også til at sove. En stresset og travl hverdag hjælper ikke, når vi ønsker at skabe forandring. Med stress og træthed falder vi alt for let tilbage i gamle vaner.
Den tid, du sætter af, er tid til dig, dine drømme og dine forandringer!
Er du klar til dette?
Skriv en kommentar
Want to join the discussion?Feel free to contribute!