Det har ramt mig – at livet er sårbart.

Nogle dage slår virkeligheden bare én lidt hårdere i sjælen. Sådan en dag har det været for mig idag! Min blog har længe ligget og ventet på at blive indtaget, men jeg har måtte lade den ligge, så min fokus kunne rettes direkte på min bog! Men en dag som idag – det er sådan en dag, jeg vil bruge min blog. Der er ikke plads til nogle tanker om bog og panikangst. I dag er det noget større, der har ramt mig! Desværre er jeg blevet ramt af dette “noget større” lidt for mange gange det seneste år. Det har ramt mig igen – Livet er sårbart!

Jeg skulle idag efter flere år gense min gamle Paddy Kelly og alle de tøser, der var med dengang, hvor jeg rejste land og rige rundt – og jeg havde glædet mig! Meget hurtigt var jeg tilbage. Han indtog scenen, som han plejede før i tiden, dog var han bare helt alene idag. Jeg var ikke længe om at “blive helt opslugt”. Sådan var det også dengang. Kellyerne har nu altid haft en helt speciel virkning på mig; Ikke at jeg altid har forstået den! Men det gjorde jeg idag! Jeg forstod, at han og hans søskende altid havde betaget mig så meget, at jeg ikke kunne være andre steder end i nu´et. Derfor havde de denne virkning på mig. De fik mig til at leve i øjeblikkket. Det er jo i virkeligheden også det eneste sted, vi kan leve! Det er bare ikke altid, vi gør det; altså lever i nu´et. Når du så endelig tillader dig at være fuldt tilstede, så kan du mærke, at du lever! Og det var det, jeg mærkede – også denne aften!

Paddy Kelly, pludselig stod han foran mig med sin mikrofon foran munden, imens han sang “If I should fall behind”. Pludselig var publikumsmængden så overkommelig for ham, at han kunne hilse på flere af os – jeg var en af de heldige! Mærkede håndtrykket, – det jeg for år siden ville have givet penge for! I dag så roligt og nærværende. Jeg havde trykket ham i hånden! Ham en ganske almindelig fyr, men dog alligevel så speciel. Kiggede på salen og så hvordan alle andre blev ivrige, de ville også have håndtrykket. Så tænkte jeg på min kæreste, der i dag er til Le Man.

Som jeg hilste på Paddy i dag, hilste han på Allan Simonsen i aftes. Paddy stod på scenen foran mig, vendt tilbage efter mange års fravær efter hans livs krise. Lige før han var ved at vælge livet fra, vendte han tilbage – og nu havde jeg trykket ham i hånden. Min kæreste havde mødt Allan i aftes. I dag er han borte og han vender ikke tilbage! Mine tanker hev mig væk fra nu´et. Koncerten forstummede i baggrunden. Det der er så meget større, end det vi har kontrol over, hang som en sky over mig. Vi kan ikke vide, hvornår vi skal væk fra denne jord! Her sad jeg og nød en skøn koncert, og der var glade og forventningsfulde Kellyfans. Imens der et andet sted i Danmark er en vennekreds og en familie, der har mistet deres kære. Det sker hver eneste dag, at mennesker falder bort. Nogle gange rammer det mig bare lidt hårdere end andre gange. Min kæreste fortalte i aftes, at han havde mødt ham. Jeg troede, det var fodboldspilleren Allan Simonsen. Det grinte jeg lidt af, da jeg lidt over tre hørte om ulykken med Allan Simonsen; så lidt vidste jeg så om Le Man… Nu er han væk. Jeg mindede mig selv om, at jeg var tilstede lige her og nu og kunne vende tilbage til koncerten.

Lige indtil Paddy dedikerede en sang til alle de mennesker, der idag har det svært. Han bad om et minuts stilhed for krigen i verden, krigen imellem mennesker og krigen i vores sind. Et minut var der stille! Også inde i mig.

Hjemme i lejligheden dukker tankerne op igen. Livet Er sårbart. Tænker på de andre unge fyre i min kreds, der også faldt bort. Jeg oplever, at livet bliver mere og mere sårbart for hver gang det sker. Det rører noget dybt inde i mig. På den ene side har vi livet og på den anden side, har vi døden. Imens en familie var i sorg, nød jeg den skønneste koncert. Som jeg engang efter en begravelse spiste pomfritter i Føtex. Livet går sin gang, selvom det kan føles uforståeligt.

Jeg føler mig sårbar, men bliver også lidt stærkere. Døden er så uforståelig og ubegribelig, men skal vi bruge den til noget, må den være vores inspirator. Så vi alle kan huske at gøre det, vi inderst inde brænder for og drømmer om. Du ved ikke, om du er her i morgen!

Bagved sårbarheden vil jeg bruge min styrke og leve mit liv, så jeg den dag jeg skal herfra kan sige, at jeg levede mit liv! I hvert eneste øjeblik <3