Hvad fortryder du mest, og hvad vil du gerne forandre?

De mest almindelige fortrydelser hos døende i følge Bronnie Ware (“The Top 5 Regrets of the Dying” – 2012)

Bronnie Ware er en sygeplejerske fra Australien. Hun har i mange år arbejdet med mennesker i de sidste uger af deres liv. Hun opdagede nogle temaer, der dukkede op igen og igen, når hun stillede spørgsmålet: “Hvis der var noget, du ville have gjort anderledes i livet, hvad ville det så være?” Her er listen over de mest almindelige fortrydelser, hun bevidnede:

 1. Jeg ville ønske, jeg havde haft modet til at leve livet efter egne ønsker, og ikke hvad andre forventede af mig … Den mest almindelige fortrydelse omhandler uforløste drømme.

2. Jeg ville ønske, jeg ikke havde arbejdet så hårdt.

Særligt mænd synes at have denne fortrydelse. De ville gerne have oplevet deres børns opvækst og brugt mere tid på deres partner.

3. Jeg ville ønske, jeg havde haft modet til at udtrykke mine følelser.
Mange mennesker undertrykker deres følelser for at undgå konflikter med andre mennesker, men det betyder, at de nøjes med situationer og sammenhænge, der reelt er dårlige og utilfredsstillende.

4. Jeg ville ønske, at jeg havde holdt kontakten med mine venner.
Flere var blevet så opslugt af hverdagen, at de havde forsømt at pleje vigtige venskaber undervejs.

5. Jeg ville ønske, at jeg havde ladet mig selv være lykkeligere.
Frygt for forandring, gamle mønstre og vaner og undgåelse af ubehag havde betydet forstillelse over for andre og sig selv, mens der dybest set var en længsel efter at sætte sig selv fri og gå efter lykken.

  • Hvad fortyder du mest der, hvor du er i livet?
  • og hvad vil du gerne forandre, mens tid er?

Denne lille status er i virkeligheden en rigtig god inspiration til det, jeg beskæftiger mig til dagligt. I mit arbejdsliv med unge mennesker, men ikke mindst også i mit eget liv. Jeg arbejder til daglig ud fra en terapiform, der hedder ACT – Acceptance and Commitment Therapy, som er en nyere behandlingsform herhjemme. Og det er på trods af, at studier rent faktisk allerede for 30 år siden pegede i retning af at have særdeles god effekt på blandt andet depression!

Jeg vil love dig, at du nok skal komme til at høre mere om denne ACT, men indtil nu vil jeg lade spørgsmålene hænge i luften!

  • Hvad fortyder du mest (der hvor du er i livet)
  • og hvad vil du gerne forandre, mens tid er?

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *