Lev med flow og synkronicitet

Ønsker du at leve med forøget flow og synkronicitet i dit liv, så får du muligheden for i denne Powerflow-video at høre mit bud på, hvad der er vigtigt, når vi ønsker at booste denne tilstand.

 

Jeg har igennem de seneste mange år interesseret mig for, hvad det er, der mere præcist sker, og hvad der er til stede i livet, når vi oplever tidspunkter i livet med flow og synkronicitet.

Når jeg taler om FLOW, taler jeg om de tidspunkter i livet, hvor vi oplever, at det hele glider og bliver mere legende og let. Tingene kommer til dig på en legende måde, hvor du ikke føler, at du skal anstrenge dig eller bruge en masse energi på at tiltrække det. Det kommer lidt af sig selv.

Når jeg taler om SYNKRONICITET, taler jeg om de tidspunkter i livet, hvor vi oplever, at ting og oplevelser i livet sker synkront med en oplevelse af, at tingene hænger sammen. Det handler om sammenhæng! Jeg taler om tidspunkter, hvor de forskellige oplevelser bliver meningsskabende – og knap så tilfældige.

For at opnå FLOW og SYNKRONICITET, må vi blive langt bedre til at følge vores impulser, vores indre kerne – frem for at være styret af vores tanker, frygt og ego.

I denne video fortæller jeg, hvordan jeg selv har arbejdet med emnet – og sidst i videoen får du selvfølgelig et par tip til, hvordan du selv kan skrue op for et liv med mere flow og synkronicitet. Er det svært for dig at følge dine impulser, giver jeg dig også nogle ideer til, hvordan du kan starte i det små og tage små, men værdifulde skridt!

Håber du finder inspiration i mine ord – og del endelig dine oplevelser herunder videoen. Du er også velkommen til at dele indlægget med dine venner, hvis du tænker, det også kan inspirere dem!

Kærligst Heidi.

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *