Manglende handlekraft
Ønsker du mere handlekraft – længes du efter at få noget vigtigt gjort?
Noget af det, der har optaget mig i den senere uge – ja faktisk igennem længere tid, er, hvor svært det faktisk er, for mange mennesker at foretage ændringer i sit liv. Hvor svært det er at bryde gamle vaner og mønstre. Jeg tror, at mange af os kan nikke genkendende til dette. Vi ønsker og drømmer, men handlingen følger ikke med! Hele tiden finder vores sind på undskyldninger. Vi hopper på sindets historier og fortsætter, som vi hele tiden har gjort. Til stor ærgelse, bekymring og frustration. Og på trods af denne negative energi, får vi alligevel og stadig ikke taget de skridt, vi ønsker.
Hermed må jeg tydeliggøre, at jeg er bevidst om, at sidste uges blog-indlæg “Det er okay at være bange, så gør det nu alligevel” kan have sine begrænsninger. Nogle gange fungerer det for os at få en kærlig reminder; andre gange gør det bare ikke. Det er jo det, vi ser gang på gang. Og dette vil jeg gerne anerkende i dag.
Vi vil gerne, men vi gør det ikke!
Hvad gør jeg, når jeg ikke kan tage det skridt, jeg inderst inde ønsker?
Min erfaring er, at vi kan bruge ufattelig lang tid på at spekulere og skælde os selv ud – dette er måske ikke det mest selvkærlige at gøre!
Føler du nogle gange, at du mangler sparket? Altså det kærlige spark? Eller i virkeligheden den kærlige motivationsfaktor?