Hvornår lader du dine frygttanker stoppe dig?

For nogle måneder siden var jeg lige ved at stoppe mig selv. Stoppe mig selv i at gøre det, jeg dybest set brænder for i mit liv. At gøre det vigtige, selvom jeg bliver bange – og selvfølgelig dernæst at inspirere og dele!

Jeg var lige ved at stoppe mig selv i at gøre det vigtige, fordi jeg smeltede alt for meget sammen med mine tanker – med alle mine frygttanker! 

Tanker, der sagde: 

“Hvem er du til at vide dette?”

“Hvem er du til at tro, at du har noget at give af?”

“Hvem er du til at tro, at du er dygtig nok til at kunne videregive din viden og erfaring til andre behandlere? “

Heldigvis fangede jeg mine tanker. Ringede til en kær veninde. Jeg vidste, hvad jeg måtte gøre! 

Læs mere

Viden om angst er vigtig – se med her!

Det er super vigtigt og altafgørende, at du søger viden om din angst. Det er vigtigt, når du ønsker at lære at tackle den – for du kan nemlig lære at møde den i stedet for at slås og kæmpe med den.

MEN du er nødt til at vide, hvad der sker i din krop, når du er angst. Derfor er viden om angst SÅ vigtig!

Hør i denne video om:

  • at angst faktisk er dit alarmberedskab
  • at angst i virkeligheden er kroppens forsøg på at hjælpe din krop med at yde en ekstra indsats. Den hjælper dig med at overleve
  • at din krop reagerer HELT normalt, når du er angst – ikke at det føles normalt, men der er faktisk intet farligt i de lidt voldsomme kropslige reaktioner.
  • at din krops kamp/flugtsystem reagerer på farer, men også på når den tror, der er fare på færde!

Viden er vigtig …

 

MØD DIN ANGST

En særlig dag – tilbageblik …

Det er efterhånden ved at være nogle måneder siden, at min bog MØD DIN ANGST udkom. Denne dag var en helt særlig dag. En særlig dag, der overgik alle mine forventninger.

Dagen lever stadig inde i mig -og jeg har samlet nogle af mine dejlige øjeblikke!

Jeg vil lade billederne stå for sig selv, men er sikker på, at du fornemmer, at det, der gjorde dagen SÅ speciel var den støtte, opmærksomhed og varme jeg oplevede fra jer kollegaer, familie, bekendte, venner og veninder fra nær og fjern.

Det var det, at jeg kunne dele dagen med jer, der gjorde dagen så særlig!

Når jeg kigger på billederne, mærker jeg – som jeg også gjorde på dagen: En dyb taknemmelighed!

Kærligst Heidi.

 

MØD DIN ANGST Reception og kage

MØD DIN ANGST Reception og kage

 

MØD DIN ANGST Bogsignering.

MØD DIN ANGST Bogsignering.

 

En ganske særlig dag

MØD DIN ANGST Bogreception – En ganske særlig dag

MØD DIN ANGST

Jeg bliver så glad …

Jeg har i denne uge modtaget to meget rørende beskeder. To beskeder, der går helt ind og rører mig dybt i mit hjerte.

På mange måder er det enormt sårbart at udgive en bog:

Sårbart – fordi jeg skal være klar til at kunne modtage kritik fra dig og alle andre læsere, både den, der varmer – men også den, der gør ondt. Heldigvis har jeg indtil nu, kun modtaget beskeder, der varmer – beskeder, der viser mig, at mit årelange arbejde er godt givet ud.

Sårbart, fordi jeg rent faktisk har givet temmelig meget af mig selv. Jeg har åbnet op for dig – åbnet op og vist vej til indersiden af min sjæl. Jeg har blottet mig selv – jeg har brugt mig selv –  altid med det fokus, det håb og den forventning om, at min historie kan give mening i dit liv. En forventning om at min historie, men også viden og erfaring kan hjælpe dig fri fra “angstens fangeskab,” så du i stedet for kan koncentrere dig om at leve det liv, du drømmer om og dybest set inderst inde ønsker.

Derfor bliver jeg så glad, når jeg får tilbagemeldinger om, at mine budskaber er landet i dig og andre læsere. På den måde er jeg bare så pokkers meget menneske! Jeg nyder, når jeg kan mærke, at det, jeg har lavet, har betydning for dig og dit liv.

Jeg ved ikke altid, hvad jeg skal gøre med denne glæde. Jeg burde måske bare hoppe og juble, sjippe og danse, men det er ikke altid så let … Det skal jeg stadig øve mig lidt i … Men fuck, hvor er jeg glad – og jeg kan juble lidt ved at dele det med dig!

Har du lyst til at se de to beskeder, der er tikket ind i min mailboks i denne uge, så kan du læse dem her:

Læs mere

MØD DIN ANGST

Drømmen blev til virkelighed …

I dag er ikke bare en dag – det er DAGEN. MØD DIN ANGST – og lev dit liv værdifuldt” kan nu officielt købes – og læses af andre end mig selv.

Hvad der, i mange år, blot har været tanker, refleksioner, nedskrevne ord, hyggeligt arbejde, hårdt arbejde – er nu i dag en bog. Min bog. Min bog, der nu også kan blive din bog!

Jeg har altid vidst, at jeg har haft en masse, jeg skulle dele med dig. Jeg skulle skrive for, at du ikke længere skal føle dig alene. At du ikke længere skal føle dig alene med det, som jeg i mange år følte mig alene med: ANGSTEN.

Med gårsdagens webinar “10 gode råd om angst” fik jeg åbnet op for alt det, jeg har indeni mig; for alt det, jeg brænder for at dele. Allerede nu her, dagen efter webinaret, tikker der små beskeder ind til mig, der handler om at føle sig genkendt. Flere kan genkende sig selv i mine små fortællinger. Det føles rart at vide. Fordi jeg kan se mig selv i alle dem, der glædes over at kunne føle sig genkendt.

Det er så rart, når man ikke føler sig alene.

Du kan læste mere om min bog ved at klikke på billedet herunder:

Kærligst Heidi.

MØD DIN ANGST

Anmeldelse af MØD DIN ANGST.

Anmeldelsen lå og ventede på mig i min indbakke, da jeg søvnigt tjekkede ind denne kolde oktober morgen. Den første anmeldelse af MØD DIN ANGST. Bogen er endnu ikke ude i offentligheden, men et udvalg af anmeldere har fået lov til at starte før tid.

” Fra side et var min opmærksomhed fanget fuldstændigt. Jeg sad med en fornemmelse af, at bogen var skrevet til mig. Det er bare så enkelt og nemt, at sætte sig ind i forfatterens tankegang og hjælpsomhed. Jeg kunne virkelig mærke forfatterens angst, samt paralellen til min egen angst. Det er meget hjælpsomme værktøjer og teknikker der er i bogen.  Det er en bog som alle der er i berøring med angst bør læse. Hvadenten du selv har angst, er pårørende eller behandler, så er der – helt nede på jorden – gode beskrivelser af angst, værktøjer og teknikker. Min varmeste anbefaling”

Psykoterapeut MPF, Hypnotisør samt formand for Særligt Sensitive Fyn Annethe Zøss Rasmussen.

Læs mere