Ser du dit indre barn?

“Jeg gik i stå midt i oprydningen, da jeg så det lille smilende kønne ansigt, der var indrammet af den smukke mørke hårkant. Jeg var faldet over mappen af billeder fra dengang, jeg var en lille pige. Jeg genkendte mig selv – men kun fordi jeg vidste, at det var et billede af mig, da jeg var en lille pige. Når jeg kiggede på hende – hun så så sød ud – så havde jeg svært ved at forstå, at det var mig, der var på dette billede. Svært at forstå, at jeg engang havde set sådan ud – at der var engang, hvor dette også var ‘mig’.

Jeg forsøgte at huske, hvordan det var at være denne lille pige. Jeg husker små glimt. Jeg husker, jeg var glad for at lege med dukker. Glad for at synge. Glad for at lege i haven. 

Jeg har ikke så mange minder fra den helt tidlige barndom. Men jeg blev så glad, da jeg så det smilende ansigt. Uskyldig og uvidende. Med hele livet foran sig. Ingen bekymringer, ingen frygt og angst – eller det forestiller jeg mig ikke, jeg husker det ihvertfald ikke. 

Mit hjerte smeltede, og jeg mærkede, at hun var let at holde af. Den lille pige foran mig! 

Jeg bladrede videre i bunken af gamle billeder. Og mærkede, at min kærlighed ikke i samme grad varede ved, da jeg så den lidt ældre Heidi. Pludselig mærkede jeg den selvsamme frygt for ikke at være elsket og holdt af, som jeg gjorde, da jeg blev en lidt ældre pige. Jeg mærkede usikkerheden. Jeg mærkede, at jeg ikke følte mig helt tilpas i min egen krop. Den pige, den 10 årige, den 12 årige; hende huskede jeg! Og som om jeg gik tilbage i tiden, skulle jeg anstrenge mig noget mere for at holde af den pige. Hun var lidt mere kikset og bare ikke helt så god som alle de andre. 

Pludselig var jeg tilbage. Mærkede barndommens smerte. Følelsen af ikke at være god nok. Sammelignede billederne. Hvad blev der af hende den glade lille pige? Hvorfor stoppede hun med at tro på sig selv?”

Jeg vendte tilbage til soveværelset igen. Kiggede mig ind i spejlet og mødte en 41 årig kvinde. Øjnene var måske de samme. Håret lidt mere gråt. Smilede til mig selv. Noget ældre af sind og lidt flere oplevelser i rygsækken. Jeg blev bevidst om, at det var lettere for mig at holde af Heidi 5 år, end det var at holde af Heidi 12 år. Med mit voksne sind forstod jeg det egentlig ikke helt. For hun var jo den samme Heidi, den samme sjæl. Som jeg også er idag. Blot udtrykket, årene og oplevelserne, der gjorde forskellen.

Jeg mærker kærligheden til mig selv. Jeg ved, at jeg har min plads på jorden. Jeg ved, at jeg er god nok. Jeg skal ikke sammenligne mig selv med andre. Det behøver jeg ikke mere. Jeg er landet i mig selv. Jeg har fundet min plads. 

Jeg vender tilbage til billederne. Sender Heidi 12 år en masse kærlighed. Hun havde brug for det. Hun har brug for det. Jeg mærker mit indre barn. Hun lever endnu. Mit indre barn har brug for kærligheden. Ikke fordi hun ikke var elsket dengang. Det var hun. Hun vidste det bare ikke! 

Havde hun dog bare vidst det, jeg vidste nu! …

I det øjeblik forstår jeg! Derfor er jeg god til mit arbejde. Derfor er jeg god til at møde de unge menesker, der tvivler på sig selv og livet! Jeg kan se dem. Jeg kan mærke deres smerte.

Jeg har været der selv! Og sammen med det, ved jeg en masse om, hvordan vores sind fungerer. Jeg ved, at vi kan lære en masse om vores tanker. Vi kan lære at bryde de negative tanker og fortællinger om os selv. Det er en ting. Men en lige så vigtig ting er at sende kærlighed og omsorg til vores indre barn. 

Dit indre barn er altid til stede i dig. Indimellem styrer det dig. Når du ikke føler dig hørt, når du ikke føler dig mødt. Når du ikke føler dig elsket. Prøv at stoppe op. Måske er det dit indre barn, der kalder på dig? 

Ønsker du at heale tanker og følelser, der handler om ikke at føle dig elsket, set, mødt eller hørt må du tage dig af dit eget indre barn. 

Har du lyst, kan du prøve denne øvelse:

Ser du dit indre barn?

Find nogle billeder af dig selv som barn. Sid og kig på dem i noget tid.

Kig på dig selv i forskellige aldre og i forskellige situationer.

Genkald oplevelser fra din barndom. 

Iagttag dine tanker. Mød dine følelser. Tillad og mærk alt det, du oplever. 

Der er intet rigtigt eller forkert i denne øvelse. Du iagttager blot det, der sker. 

Det er okay at blive ked af det. Det er okay at græde.

Vid, at du er voksen nu. Der er en voksen til stede. Du er til stede. 

Du sender kærlighed og omsorg til det lille barn, der har brug for det. 

Vid, at du er elsket. 

Du er dig! 

Skriv et brev til dit indre barn

Hvis du efter øvelsen her har lyst, kan du også skrive et brev til dit indre barn. Fortælle dit indre barn, hvad du ved i dag. Fortæl barnet det, du synes, det skal vide – fra det voksne sted, du står idag. Kys brevet og lad energien fra dine ord lande i universet – og i dig.

Jeg håber mine ord og denne lille øvelse har inspireret dig til at møde dit eget indre barn.

Det vil så ofte – så gerne ses og høres! 

Kærligst Heidi, 41 år … (og nogle gange 10 år)

NB … Går du indimellem med tanker og følelser, der er svære at tackle – noget, du har svært ved at rumme, så kunne et 8 ugers Powerflow Online Mindfulness forløb, måske være noget for dig. Du kan læse mere om det her: 

Powerflow Online Mindfulness start den 6. marts 2017