Jeg har i denne uge modtaget to meget rørende beskeder. To beskeder, der går helt ind og rører mig dybt i mit hjerte.
På mange måder er det enormt sårbart at udgive en bog:
Sårbart – fordi jeg skal være klar til at kunne modtage kritik fra dig og alle andre læsere, både den, der varmer – men også den, der gør ondt. Heldigvis har jeg indtil nu, kun modtaget beskeder, der varmer – beskeder, der viser mig, at mit årelange arbejde er godt givet ud.
Sårbart, fordi jeg rent faktisk har givet temmelig meget af mig selv. Jeg har åbnet op for dig – åbnet op og vist vej til indersiden af min sjæl. Jeg har blottet mig selv – jeg har brugt mig selv – altid med det fokus, det håb og den forventning om, at min historie kan give mening i dit liv. En forventning om at min historie, men også viden og erfaring kan hjælpe dig fri fra “angstens fangeskab,” så du i stedet for kan koncentrere dig om at leve det liv, du drømmer om og dybest set inderst inde ønsker.
Derfor bliver jeg så glad, når jeg får tilbagemeldinger om, at mine budskaber er landet i dig og andre læsere. På den måde er jeg bare så pokkers meget menneske! Jeg nyder, når jeg kan mærke, at det, jeg har lavet, har betydning for dig og dit liv.
Jeg ved ikke altid, hvad jeg skal gøre med denne glæde. Jeg burde måske bare hoppe og juble, sjippe og danse, men det er ikke altid så let … Det skal jeg stadig øve mig lidt i … Men fuck, hvor er jeg glad – og jeg kan juble lidt ved at dele det med dig!
Har du lyst til at se de to beskeder, der er tikket ind i min mailboks i denne uge, så kan du læse dem her:
Læs mere
