Hvad fortryder du mest, og hvad vil du gerne forandre?

De mest almindelige fortrydelser hos døende i følge Bronnie Ware (“The Top 5 Regrets of the Dying” – 2012)

Bronnie Ware er en sygeplejerske fra Australien. Hun har i mange år arbejdet med mennesker i de sidste uger af deres liv. Hun opdagede nogle temaer, der dukkede op igen og igen, når hun stillede spørgsmålet: “Hvis der var noget, du ville have gjort anderledes i livet, hvad ville det så være?” Her er listen over de mest almindelige fortrydelser, hun bevidnede:

 1. Jeg ville ønske, jeg havde haft modet til at leve livet efter egne ønsker, og ikke hvad andre forventede af mig … Den mest almindelige fortrydelse omhandler uforløste drømme.

Læs mere

Jeg føler mig fri …

“Når jeg mediterer og slipper bindingen med mine tanker, føler jeg mig som en fugl med vinger. Jeg mærker, at jeg svæver. Jeg slipper bindingen og identifikationen med mine tanker. Jeg føler mig fri. Tænker tilbage på alle de år, hvor jeg lod mine tanker og mit ego begrænse mig. Jeg følte mig så fanget. Som en fugl uden vinger. Jeg vidste ikke, hvordan jeg kunne slippe fuglen fri. Jeg vidste ikke, at jeg selv havde skabt fuglen uden vinger. Jeg vidste ikke, at jeg havde skabt dansen, uden ben. Men jeg mærker benene nu. Jeg mærker friheden ved at danse. Jeg mærker friheden, når jeg slipper mig selv fri.

I meditationen finder jeg fred. I hvert fald i dag. I meditationen er der ligesom i hverdagen altid en ny oplevelse. Jeg elsker at gå på iagttagelse i mit sind. Jeg elsker, at jeg har lært at være alene med mig selv. Jeg elsker, at jeg ikke længere er bange for uro. Jeg elsker, at jeg ikke længere er bange for angst. Jeg elsker, at jeg ikke længere føler mig som en slave af mit sind. Jeg ved, at jeg har muligheden for at vælge. Muligheden for at vælge, hvordan jeg forholder mig til alt det, jeg oplever i mit liv.”

Jeg elsker <3

Jeg føler mig fri <3

Meditation ved åen

Hiv et kvarter ud og giv dig selv en pause.

Denne meditation er en af de første meditationer, jeg indspillede, efter jeg fik interesse for mindfulness. Den er optaget en dag ved åen. Videoen fremstår uredigeret og er optaget i naturen med de lyde omkring, som hvis du sad der selv.

Husk, at mindfulness er træning i bevidst nærvær. Du træner faktisk dig selv i at opdage, hvor din opmærksomhed henne.

En opmærksomhed på din opmærksomhed kan på længere sigt hjælpe dig med at tage mere bevidste valg i dit liv. Opmærksomhed bringer lys til dine ubevidste mønstre og handlinger.

Ro og stilhed i larmen

Længes du efter ro og stilhed?

I denne video sætter jeg ord på, hvad der kan ske, når du længes efter ro og stilhed. Og du vil opdage, at det ikke nytter noget at søge efter noget i det ydre, når det skal mærkes i dit indre. Hør, hvordan det måske kan hjælpe dig, når du tør stoppe op og mærke på det, der er i dig. Også din angst og din uro.

En mindfuld strandtur

Vi må erkende, at nuet ikke altid er et rart sted at være. Har du overvejet at uanset, hvor svært du har det, og hvilket ubehag du mærker, så er det rigtigt svært at løbe væk fra dig selv?

I denne video kan du høre lidt om, hvordan jeg forstod, at mine strandture indeholdt redskaber, jeg kunne bruge til at blive nærværende og tilstede i livet – også med det, der er svært. Det handler om, at dine sanser kan bruges som modstykke til din evige automatiske indre kommentator, der indimellem bidrager til lidelse i livet. Vores sanser kan hjælpe os med at komme tilbage til nuet som det er. Uden domme og vurderinger.

Du kan også høre mit bud på forskellen imellem smerte og lidelse!

 

 

Ingen storme varer evigt

Jeg sidder med en stor trang til at følge op på min blog omkring min afsked med min far. Jeg ved, at den har påvirket mange – og jeg forstår hvorfor. Ord om afsked vækker mange følelser i os; for ingen af os er klar til at miste hverken vores mor eller far. Det ligger som en dyb frygt i os alle. Tankerne om afskeden og tankerne om, hvordan livet vil være uden sine forældre. Overbevisningen om, at livet ikke kan leves uden.

Læs mere

Man bliver aldrig gammel nok til at miste sine forældre

Det er nu i dag 14 dage siden, at min far sov stille ind. 14 dage, der på mange måder føles enormt urealistiske. Urealistiske; fordi det hele føles som en drøm. Ville ønske, at det var som drømmen. Den, der brydes, når dagen vågner. Det her er bare urealistisk anderledes; for når dagen vågner, sover far stadig. Når dagen vågner – dag efter dag, må jeg gang på gang erkende, at jeg ikke skal se min far igen.

Læs mere

Det har ramt mig – at livet er sårbart.

Nogle dage slår virkeligheden bare én lidt hårdere i sjælen. Sådan en dag har det været for mig idag! Min blog har længe ligget og ventet på at blive indtaget, men jeg har måtte lade den ligge, så min fokus kunne rettes direkte på min bog! Men en dag som idag – det er sådan en dag, jeg vil bruge min blog. Der er ikke plads til nogle tanker om bog og panikangst. I dag er det noget større, der har ramt mig! Desværre er jeg blevet ramt af dette “noget større” lidt for mange gange det seneste år. Det har ramt mig igen – Livet er sårbart!

Læs mere