Forestil dig, at du sidder foran en kæmpe stor scene.
Dit livs scene.
Alt, hvad du oplever i dit liv, udspiller sig på scenen foran dig.
Du sidder blot og iagttager.
Du kan se alt.
Alle dine tanker er på scenen. Dine tanker om fortiden. Dine tanker om fremtiden. Dine domme, vurderinger, sammenligninger, fantasier, billeder og drømme.
Dine følelser. Din vrede, din glæde, din angst, din frygt, din jalouxi, din begejstring. Alle dine følelser, uden undtagelser.
Dine kropsfornemmelser. Dine smerter. Alt, det du sanser, alt det du mærker.
Alle de mennesker, du holder af.
Alle dine situationer, alle dine oplevelser!
Hvad fokuserer du på … på livets scene?
Indimellem sker der det i livet, at vi får en slags tunnelsyn. Som når vi f.eks. oplever angst, sorg, depression og negative tanker! Vi kan ikke fokusere på andet. Det er det eneste, vi fokuserer på – og dermed også det eneste, vi ser. Vi bliver snæversynede og vores fokus på den ene ting, bliver så intens, at vi kan komme til at glemme alt det andet, der også er på livets scene.
https://powerflow.dk/wp-content/uploads/powerflow-logo.png00Heidi Strandberg Andreasenhttps://powerflow.dk/wp-content/uploads/powerflow-logo.pngHeidi Strandberg Andreasen2015-11-02 20:00:172017-01-14 14:20:20Hvad fokuserer du på - på livets scene?
Så er jeg klar med det foredrag om angst, du har ventet på!
Foredraget, der kan inspirere dig til at skabe et nyt forhold til din angst – så du kan fokusere på alt det, du holder af – fremfor at kæmpe mod angsten!
Når vi træder ud over vores tryghedszone, kan vi alle komme til at mærke angst, frygt og nervøsitet. Det tror jeg, at også du kender til!
Det er en hel normal mekanisme, der i virkeligheden hjælper os og indstiller vores kroppe til at yde en ekstra indsats.
Jeg oplever, at mange mennesker stopper, der hvor ubehaget bliver svært at være med! Vi bliver inde i vores tryghedszone – her er nemlig rart og trygt. Vi gør det i dag, som vi også gjorde igår – fordi vi kender det!
Egentlig er det lidt ærgerligt, for det er jo også, når vi tør gøre noget nyt, at vi udvikler os som mennesker, men man skal selvfølgelig have lyst til det.
Hvordan har du det med din tryghedszone? Eller rettere; pladsen uden for den trygge base?
Ønsker du at leve med forøget flow og synkronicitet i dit liv, så får du muligheden for i denne Powerflow-video at høre mit bud på, hvad der er vigtigt, når vi ønsker at booste denne tilstand.
Vidste du, at det rent faktisk er muligt at lære at hæve dig over dine negative tanker?
Du kan lære at tage ansvar for din egen energi!
Videoen er til dig, der har brug for inspiration og hjælp til indimellem at kunne vælge at hæve sig over de negative tanker og tung energi, der indimellem dukker op i dit liv. Måske blot som et gammelt mønster for dig, der har brug for at blive kigget på!
Oplever du aldrig tung energi og negative tanker, så klik blot videre – du vil højst sandsynligt ikke finde det interesant, – men alle I andre … Se med her:
Husk at du skal prioritere din tid – og du skal tage dig tiden, hvis du ønsker at skabe forandring.
Det kan synes som et meget åbenlyst træk, men ikke mindre så er det bare ikke altid sådan, at vi nødvendigvis bruger tid på det, der er vigtigst! Dette skal vi nogle gange mindes om! For hverdagen går – og mange dage kører på automatpilot.
Prioritering og valg af tid er en vigtig faktor, når du ønsker at skabe en forandring.
https://powerflow.dk/wp-content/uploads/powerflow-logo.png00Heidi Strandberg Andreasenhttps://powerflow.dk/wp-content/uploads/powerflow-logo.pngHeidi Strandberg Andreasen2015-08-11 08:42:342017-01-14 15:18:06Skab tid til forandring
I sidste uges blogindlæg “Manglende handlekraft”konkluderede jeg, at der er rigtig mange mennesker, der ikke gør det, de drømmer om – selvom de ved, hvad der er rigtigt for dem! Mig selv inclusive. I dag skal vi have fat i den modstand, der ligger deri.
Jeg kom med mine gode intentioner vel vidende, at jeg rammer et emne, hvor du virkelig kan opleve dig selv som værende kørt fast. Hvad, jeg ikke var inde på i sidste uge, er, at du rent faktisk kan have så meget modstand på dine drømme, mål og ønsker, at modstanden gør det svært at tage de afgørende skridt.
Modstanden kan blive så stor, at selvom vi ønsker hjælp, så formår vi ikke at række ud efter den. Heller ikke selvom vi ikke kan finde fred med det modsatte. Vi bruger i stedet tiden på at kæmpe. Vi er ikke klar til at kigge på det, og mange vælger at blive i modstand! Måske fordi vi aldrig tager tiden til at finde ud af, hvad denne modstand handler om? Vi lukker øjnene og længes efter “det, derude”. Vi fokuserer udad i stedet for indad!
Ønsker du mere handlekraft – længes du efter at få noget vigtigt gjort?
Noget af det, der har optaget mig i den senere uge – ja faktisk igennem længere tid, er, hvor svært det faktisk er, for mange mennesker at foretage ændringer i sit liv. Hvor svært det er at bryde gamle vaner og mønstre. Jeg tror, at mange af os kan nikke genkendende til dette. Vi ønsker og drømmer, men handlingen følger ikke med! Hele tiden finder vores sind på undskyldninger. Vi hopper på sindets historier og fortsætter, som vi hele tiden har gjort. Til stor ærgelse, bekymring og frustration. Og på trods af denne negative energi, får vi alligevel og stadig ikke taget de skridt, vi ønsker.
Hermed må jeg tydeliggøre, at jeg er bevidst om, at sidste uges blog-indlæg “Det er okay at være bange, så gør det nu alligevel” kan have sine begrænsninger. Nogle gange fungerer det for os at få en kærlig reminder; andre gange gør det bare ikke. Det er jo det, vi ser gang på gang. Og dette vil jeg gerne anerkende i dag.
Vi vil gerne, men vi gør det ikke!
Hvad gør jeg, når jeg ikke kan tage det skridt, jeg inderst inde ønsker?
Min erfaring er, at vi kan bruge ufattelig lang tid på at spekulere og skælde os selv ud – dette er måske ikke det mest selvkærlige at gøre!
Føler du nogle gange, at du mangler sparket? Altså det kærlige spark? Eller i virkeligheden den kærlige motivationsfaktor?
Ja selvfølgelig er det okay at være bange! Det er vi alle indimellem. Nervøse og usikre. Men det skal ikke hindre os i at gøre alt det, vi drømmer om!
I sidste uge sprang jeg ud. Annoncerede, at jeg fremover vil forpligte mig på at udsende “BOBLENDE TIRSDAGE”. At jeg mere kontinuerligt vil sprede bobler og inspiration i din indbakke ugentligt. Denne beslutning nåede jeg ikke frem til uden bekymring og frygttanker.
Som inspiration til dig i denne uge, er jeg nødt til at dele denne lille dejlige besked, der tikkede ind i min indbakke – få minutter efter at POWERFLOW MENTORINGS tirsdags hilsen var landet i jeres indbakke!
“Jeg kan mærke, når jeg har læst det, du har skrevet; at det bobler inde i mig. Sætter en masse tanker igang. Spørgsmål som: “Har Heidi også de frygt tanker endnu og bekymringstanker?” Kan mærke modet i mig, og jeg vil arbejde og kæmpe med angsten. Samt det at rykke sig ud af komfort zonen. Tak for et godt indlæg.”
Og JA FOR POKKER. Jeg har masser af frygttanker. JA FOR POKKER. Jeg har masser af bekymringstanker.
https://powerflow.dk/wp-content/uploads/powerflow-logo.png00Heidi Strandberg Andreasenhttps://powerflow.dk/wp-content/uploads/powerflow-logo.pngHeidi Strandberg Andreasen2015-07-21 12:07:342017-01-14 15:28:37Det er okay at være bange; så gør det nu alligevel ...