Må jeg virkelig godt være i et dejligt flow?
Må jeg virkelig godt … bare have det godt?
Altså ..
– når jeg nu for få dage siden fik meldingen – efter fire år, en hulens masse hormoner, 12 fertilitetsbehandlinger: Ikke gravid.
Selv med den absolutte bedste og top trimmet behandling. Så lykkedes det heller ikke denne gang.
“Jeg gik i stå midt i oprydningen, da jeg så det lille smilende kønne ansigt, der var indrammet af den smukke mørke hårkant. Jeg var faldet over mappen af billeder fra dengang, jeg var en lille pige. Jeg genkendte mig selv – men kun fordi jeg vidste, at det var et billede af mig, da jeg var en lille pige. Når jeg kiggede på hende – hun så så sød ud – så havde jeg svært ved at forstå, at det var mig, der var på dette billede. Svært at forstå, at jeg engang havde set sådan ud – at der var engang, hvor dette også var ‘mig’.
Jeg forsøgte at huske, hvordan det var at være denne lille pige. Jeg husker små glimt. Jeg husker, jeg var glad for at lege med dukker. Glad for at synge. Glad for at lege i haven.
Jeg har ikke så mange minder fra den helt tidlige barndom. Men jeg blev så glad, da jeg så det smilende ansigt. Uskyldig og uvidende. Med hele livet foran sig. Ingen bekymringer, ingen frygt og angst – eller det forestiller jeg mig ikke, jeg husker det ihvertfald ikke.
Mit hjerte smeltede, og jeg mærkede, at hun var let at holde af. Den lille pige foran mig!
Jeg bladrede videre i bunken af gamle billeder. Og mærkede, at min kærlighed ikke i samme grad varede ved, da jeg så den lidt ældre Heidi. Pludselig mærkede jeg den selvsamme frygt for ikke at være elsket og holdt af, som jeg gjorde, da jeg blev en lidt ældre pige. Jeg mærkede usikkerheden. Jeg mærkede, at jeg ikke følte mig helt tilpas i min egen krop. Den pige, den 10 årige, den 12 årige; hende huskede jeg! Og som om jeg gik tilbage i tiden, skulle jeg anstrenge mig noget mere for at holde af den pige. Hun var lidt mere kikset og bare ikke helt så god som alle de andre.
Pludselig var jeg tilbage. Mærkede barndommens smerte. Følelsen af ikke at være god nok. Sammelignede billederne. Hvad blev der af hende den glade lille pige? Hvorfor stoppede hun med at tro på sig selv?”
Jeg vendte tilbage til soveværelset igen. Kiggede mig ind i spejlet og mødte en 41 årig kvinde. Øjnene var måske de samme. Håret lidt mere gråt. Smilede til mig selv. Noget ældre af sind og lidt flere oplevelser i rygsækken. Jeg blev bevidst om, at det var lettere for mig at holde af Heidi 5 år, end det var at holde af Heidi 12 år. Med mit voksne sind forstod jeg det egentlig ikke helt. For hun var jo den samme Heidi, den samme sjæl. Som jeg også er idag. Blot udtrykket, årene og oplevelserne, der gjorde forskellen.
“Jeg sad med lukkede øjne.
I skrædderstilling på et gulv. Forsøgte at følge instruktionen. Iagttog den lilla plet i panden, jeg skulle forestille mig. Fik at vide, at jeg skulle synke ind i mig selv. Give slip på alle mine tanker.
Åbnede det ene øje på klem. Kiggede forsigtigt ud. Jeg så, at alle de andre sad helt rolige i dem selv. Lukkede mit halvtåbne øje igen. Forstod det ikke! Meditation skulle give ro. Jeg havde opsøgt netop dette meditationskursus i håb om, at jeg skulle få det bedre. At jeg skulle finde ro, men det føltes ikke rart i min krop. Tankerne kværnede rundt i mit hoved. Hvordan skulle jeg få dem til at stoppe?”
Har du også droppet meditationen, da du ikke kan stoppe dine tanker – og tror, det er det, du skal?
“Jeg er bare lige gået ind i værelset ved siden af.
Jeg er mig, og du er dig.
Hvad vi var for hinanden, er vi stadig.
Kald mig ved det navn du plejede.
Tal til mig lige så ubesværet, som du altid gjorde.
Brug ikke nogen anden tone, anlæg ikke nogen højtidelighed eller sorgfuld mine.
Le som vi altid lo af ting, der morede os begge.
Vær munter, smil, tænk på mig, bed for mig. Lad mit navn være lige så dagligdags, som det var.
Lad det blive udtalt uden anspændelse, uden den mindst skygge over sig.
Livet har lige så meget betydning, som det har har haft.
Begejstring, begejstring – begejstring!
Hold nu k…, hvor var det fedt!
Så megen begejstring, høj energi, power og lykke-bobler på at sted – kan være svært at rumme!
Er fuldstændig høj – for stedet er inde i mig!
Jeg har været på AWAKEN YOUR AUDIENCE hele weekenden – med Steinar Ditlefsen og en masse andre HeartPowerSpeakere!
Jeg siger det bare:
“Mød de mennesker, der lever det liv, du selv ønsker at leve …
Mød de mennesker, der gør det, du drømmer om …”
DET SMITTER!
Og pludselig mærker du, at du lever dét liv … Det liv, du drømmer om!
Ønsker du at leve med forøget flow og synkronicitet i dit liv, så får du muligheden for i denne Powerflow-video at høre mit bud på, hvad der er vigtigt, når vi ønsker at booste denne tilstand.
Vidste du, at det rent faktisk er muligt at lære at hæve dig over dine negative tanker?
Du kan lære at tage ansvar for din egen energi!
Videoen er til dig, der har brug for inspiration og hjælp til indimellem at kunne vælge at hæve sig over de negative tanker og tung energi, der indimellem dukker op i dit liv. Måske blot som et gammelt mønster for dig, der har brug for at blive kigget på!
Oplever du aldrig tung energi og negative tanker, så klik blot videre – du vil højst sandsynligt ikke finde det interesant, – men alle I andre … Se med her:
For nogle måneder siden var jeg lige ved at stoppe mig selv. Stoppe mig selv i at gøre det, jeg dybest set brænder for i mit liv. At gøre det vigtige, selvom jeg bliver bange – og selvfølgelig dernæst at inspirere og dele!
Jeg var lige ved at stoppe mig selv i at gøre det vigtige, fordi jeg smeltede alt for meget sammen med mine tanker – med alle mine frygttanker!
Tanker, der sagde:
“Hvem er du til at vide dette?”
“Hvem er du til at tro, at du har noget at give af?”
“Hvem er du til at tro, at du er dygtig nok til at kunne videregive din viden og erfaring til andre behandlere? “
Heldigvis fangede jeg mine tanker. Ringede til en kær veninde. Jeg vidste, hvad jeg måtte gøre!
Jeg har i de seneste dage været optaget af tanker og refleksioner omkring livet og vores behov for at kunne kontrollere og styre udenom oplevelser i livet, der ikke helt går i den retning i livet, som vi ønsker det.
Mit 2014 bød på mange situationer, hvor jeg måtte træne mig selv i det, som jeg i min bog MØD DIN ANGST kalder, den indre iagttager. Tidspunkter i livet, hvor oplevelser og følelser synes svære at rumme og håndtere.
Den indre iagttager er et effektivt redskab, når du ønsker at lære at møde dine følelser og det, du ikke kan kontrollere i stedet for at reagere automatisk og ubevidst i et forsøg på at handle og styre noget, du alligevel ikke kan styre.
Det er efterhånden ved at være nogle måneder siden, at min bog MØD DIN ANGST udkom. Denne dag var en helt særlig dag. En særlig dag, der overgik alle mine forventninger.
Dagen lever stadig inde i mig -og jeg har samlet nogle af mine dejlige øjeblikke!
Jeg vil lade billederne stå for sig selv, men er sikker på, at du fornemmer, at det, der gjorde dagen SÅ speciel var den støtte, opmærksomhed og varme jeg oplevede fra jer kollegaer, familie, bekendte, venner og veninder fra nær og fjern.
Det var det, at jeg kunne dele dagen med jer, der gjorde dagen så særlig!
Når jeg kigger på billederne, mærker jeg – som jeg også gjorde på dagen: En dyb taknemmelighed!
Kærligst Heidi.
MØD DIN ANGST Reception og kage
MØD DIN ANGST Bogsignering.
MØD DIN ANGST Bogreception – En ganske særlig dag
