Åndedrætsøvelse
Har du brug for at stå stærkt i dig selv, kan denne åndedrætsøvelse hjælpe dig!
I dag vil jeg dele noget med dig, som kan synes alt for naturligt og ubetydeligt, men om ikke andet, så er det alligevel så enormt værdifuldt. Det handler faktisk om at nære dig selv, din sjæl og din fysiske krop!
Husker du, om du som barn – når du blev vred eller ked af det – har fået at vide, at du skulle trække vejret ned i maven? Måske også som voksen? Måske har du endda hørt det så mange gange, at det til sidst er blevet en floskel, som du dybest set ikke forstår vigtigheden af, for vejrtrækningen passer jo sig selv!
Og ja, det er er rigtigt; vejrtrækningen passer sig selv.
Men vidste du, at du rent faktisk kan lære at bruge din vejrtrækning til at berolige dig selv med, når du bliver fyldt med svære og voldsomme følelser, svære beslutninger og nye skridt?
Jeg må erkende, at – af alle de skønne og hjælpsomme terapeutiske redskaber, som jeg har med mig – er dette mit allervigtigste redskab! Både i mit eget liv, men også i arbejdet med de mennesker, jeg møder.